Parlamentsbygningen i Budapest


     Donau: fra udspring til Budapest
 Cykelturen begynder i Donaueschingen nær Bodensee, hvor de 2 små floder Brigach og Brech løber sammen og danner Donau. I Tyskland følger vi den unge flod gennem Ulm, Ingolstadt, Regensburg og grænsebyen Passau. Da vi når Østrig, har floden vokset sig stor og smuk. Særlig smukt er det omkring Schlögen, hvor Donau laver en sløjfe på 180 grader. Vi cykler gennem de 2 smukke hovedstæder, Wien og Bratislava, der ligger blot 70 km fra hinanden. I Ungarn kommer vi gennem den gamle kongeby Esztergom, der har Ungarns største basilika. Få km nord for Budapest
kommer vi til Donauknæet, hvor Donau drejer 90 grader mod syd. I Budapest opholder vi os i 4 dage og får en intens oplevelse af Ungarns smukke hovedstad. I 2011 laver vi 2. del af turen og cykler fra Budapest langs Donau til Sortehavet.